For
en måned siden havde vi et personalemøde om innovation på min arbejdsplads
(Udviklingsteamet for voksne med erhvervet hjerneskade, Aalborg Kommune). Jeg
synes, at medarbejderdreven innovation er et fantastisk koncept, da innovation
ofte opstår, når problemer skal løses – og i praksis er der tonsvis af
problemer/udfordringer, som personalet oplever dagligt, som der er værd at tage
fat i. Jeg var med i den innovationsgruppe, som skulle brainstorme om
teknologi, og hvordan teknologi kan lette hverdagen for både personale og
borgere netop på vores arbejdsplads.
Det
skal lige siges, at min nuværende arbejdsplads er IKKE teknologiforskrækket,
hvilket jeg ellers har oplevet mange andre steder i praksis. I øjeblikket er
der fx gang i et projekt om talegenkendelse og stemmestyret journal, som i
længden skal sparre en masse kontortid. Så det er fedt!
Vi
fik ideudvekslet en del, og noget af det mest interessante, som vi kom frem
til, var en snak om, hvordan QR koder kan gavne borgerne i simple
hverdagsaktiviteter. Det viste sig så, at den ide var der allerede nogle
ingeniører, som allerede havde udviklet et redskab over - nemlig MOBI:DO. Linket nedenfor beskriver redskabet ret
pædagogisk: http://www.youtube.com/watch?v=q-TMfGRydzc
En
kort opsummering: Brugeren køber et abonnement til MOBI:DO, så de nødvendige QR
koder til relevante hverdagsaktiviteter kan udformes - i linket er det fx
kaffebrygning. Til denne aktivitet udformes en tjekliste over delprocesserne i
aktiviteterne. Når brugeren så står ved kaffemaskien scannes QR koden ved hjælp
af en tablet eller en smartphone. Næste skridt er, at delaktiviteterne kommer
frem på telefonen i kronologisk rækkefølge, hvor de skal vinges af step by step.
Redskabet
har potentiel merværdi for mange mennesker med kognitive dysfunktioner.
Mennesker, som har problemer med overblik over delprocesserne i en aktivitet og
deres hukommelse, kan blive mere selvstændige i hverdagen, idet redskabet
kompensere for disse dysfunktioner.
Nogle
uger efter innovationsmødet fik vi på arbejdspladsen, besøg af en sælger fra
MOBI:DO, som fortalte om redskabets og dets fordele. Efter denne præsentation
tyder det dog på, at redskabet stadig har en del mangler. Fx kunne der bruges
tale-alarmer i stedet for tone-alarmer, så når telefonen skulle minde brugeren
om morgenmedicinen sagde den: ”tid til morgen-medicin” i stedet for
”bib-bib-bib”.
Et
større problem er, at redskabet ikke kan give feedback. Hvis brugeren fx er
tvivl om aktiviteten går, som den skal, og det ikke hjælper at gå delprocesser
igennem endnu engang, bliver brugeren hjælpeløs. En metode, som måske kunne
udvikles til at løse dette problem, kunne være, at brugeren skulle sende et
billeder af delaktiviteten. Hvis opgaven fx var at varme et måltid i en
mikrobølgeovn, ville brugeren sende et billede ind af mikrobølgeovnen og dens
indstillinger, inden der trykkes på start. Hvis så MOBI:DO kunne registrere et
sådan billede, som ”rigtigt eller forkert”, ville brugeren også kunne få noget
feedback på, om indstillingerne er korrekte eller hvilket deltrin, som evt.
skal laves om.
Noget
andet ved MOBI:DO, som er diskussionsværdigt, er, at redskabet er udviklet til
at kompensere og ikke til genoptræning. En person med en nyopstået hjerneskade
har ofte potentiale for genoptræning af de tabte funktioner pga. hjernens
plasticitet. Hvis personen bruger MOBI:DO med det samme, vil personen
sandsynligvis blive afhængig af redskabet og ikke udnytte potentialet for
genoptræningen. Dette kan måske påvirke hjernens generelle overbliksevne og
hukommelse, som ellers er brugbar i situationer, hvor MOBI:DO kommer til kort.
Jeg synes du har nogle virkelig relevante pointer i forhold til Mobi:Do. Har du overvejet at kontakte firmaet med et link til din blog?
SvarSletGod ide :) Jeg vil skrive til dem med det samme, så kan de jo selv vælge om det kan/vil bruge mine tanker til noget.
SletHej
SvarSletVil bare sige at jeg som helt grøn ergostuderende (startede 27. august) synes det er fantastisk at du har startet en blog omkring ergoterapi som fag - virkelig spændende og jeg glæder mig til at følge med fremover ;)
Kan man melde sig som fast læser på din blog??
Uanset hvad smider jeg i hvert fald din blog i min blogroll på min egen blog - ved nemlig der er et par andre ergoterapeuter der følger med der ;)
Kh Karina
uglemorsverden.blogspot.dk
Hej Karina
SletDu må helt sikkert gerne melde dig som fast læser, er dog nybegynder med blog-skrivning, så er i tvivl om hvordan man gør... Fedt du vil linke til min blog - tak skal du have.
Fedt for dig, at du er startet på ergoterapeutuddannelsen. Som tiden går i studiet bliver det kun mere og mere spændende, især når man får flere perspektiver på sammenhængen mellem sundhed og trivsel samt aktivitet og deltagelse i hverdagen. Skriv endelig igen, hvis du har lyst til noget faglig sparring :)
Hej Marianne
SvarSletDet var super spændende at læse dit indlæg, og nogle ret interessant tanker du har gjort dig omkring MOBI:DO. Især din observation omkring kompenserende / genoptræning. Det er ikke noget jeg førhen er stødt på omkring brugen af hjælpemidler til senhjerneskadet.
Jeg kan også rigtig godt lide dine forslag til forbedringer af løsningen, især den der med at hjælpe ift. opgaveløsningen. Er det noget du kunne tænke dig at brainstorme videre på i fælleskab? For så er det da muligt at der er et potentiale til en nye idé.
Kontakt mig inde på vores hjemmeside, www.mobido.dk under kontakt.
(Jeg har tilladt mig at dele din blog på vores facebook, da jeg synes dit tiltag om at dele dine erfaringer om MOBI:DO med andre)
Mvh Jakob Klein Petersen