På plejehjem og bosteder har jeg arbejdet med mennesker, som
er blevet ramt af demens og mennesker, som er blevet hjerneskader. Disse
mennesker kan have svært ved at udtrykke deres behov og ønsker, hvilket er
frusterende for personlet, de pårørende og specielt mennesket selv.
Personalet og jeg har talt om, hvordan det kunne have gavnet
disse mennesker, hvis de inden sygdomsforløbet, havde haft muligheden for at
beskrive, hvordan DE følte, der skulle til for følelsen af en meningsfuld
hverdag. Dette kunne være i forhold til
interesser, egenomsorg og arbejdsopgaver. Personalet har selv fortalt, at de
ofte har tænkt på at skrive en lille dagbog om, hvordan de selv gerne ville
behandles, hvis de havde et liv afhængig af sundhedssystemet og som modtager af
pleje. Nogle af dem fortalte om, at skrive om deres morgenrutine i forhold til
at soignere sig, andre fortalte, at de ville skrive, hvilket mad de kunne lide
osv..
Min ide opstod i forbindelse med disse fagligsparringer:
Hvorfor ikke skabe en mulighed for, at alle netop fik adgang til at udfylde en
slags profil af den meningsfulde hverdag – med meningsfulde aktiviteter og alt
andet det indebærer? Det skulle selvfølgeligt være et frivilligt valg, ligesom
man bliver bedt om at tage stilling til organdonation.
Hvis en sådan ”hverdagsprofil” skal skabes, bliver man nødt
til at udforme et større projekt, som kunne skabe en skabelon, til overskrifterne
til de nødvendige og brugbare oplysninger. For at nævne nogen få kunne det for
eksempel være kost, interesser, hverdagssysler, morgen- og aftenrutiner. Det
ville blive nødvendigt at indsamle en større mængde data, hvor igennem
professionelle kunne analyseres sig frem til disse ”overskrifter”. Respondenter
kunne både være borgere, pårørende og personale, som på en eller anden måde har
en kendskab til det, at være udsat i forhold til problematikken omkring ikke at
kunne udtrykke sig.
Visse sikkerhedsmæssige foranstaltninger ville dog blive
nødvendige. Hvis profilerne blev oprettet online, kunne man bruge NEM-ID, som
adgang. Samtidig skulle der være mulighed for at ”låse” og ”låse op” for nogen
bestemte oplysninger i forhold til selvvurdere brugbarhed. Fx kunne jeg
forestille mig, at det kun blive i få tilfælde, at personalet har brug for
oplysninger omkring seksuelle vaner og lyster. Det skulle kun være de
oplysninger, som brugeren havde valgt at gøre tilgængelig overfor personalet, som
skulle være synlige, hvis uheldet er ude.
Der vil selvfølgelig være en del
etiske overvejelser, som skulle tages i betragtning, hvis der opstår en
situation, hvor personalet føler et behov for at få adgang til nogen af ”de
låste” oplysninger.
Endvidere vil det være nødvendigt, at personalet er klar
over, at de nedskrevne oplysninger kan være forældet eller blive ændret, hvis
fx en hjerneskade gør, at brugeren ændre adfærdsmønster.
Spørgsmålet er dog også ville en hverdagsprofil blive brugt?
Måske ville det være svært for mange mennesker at forholde
sig til at udfylde en sådan profil, men mennesker, som er i en risikozone med
fremadskridende lidelser, ville måske kunne bruge redskabet? Og måske ville personale,
som har oplevet, hvor svært det er, for mennesker der i en sådan situation,
også bruge redskabet?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar