Det professionelle sprog - del 2

For mig er sproget en metode til at bevare min professionelle overbevisning. Det at kunne formulere faglige argumenter for mine handlinger giver mig et fagligt boost. Det er endvidere en metode at bevare de faglige refleksioner og gøre refleksionerne handlingsorienteret, så man konkret kan gå ud og bruge dem i praksis.

At få tankerne ud verbalt ved at dele dem med kollegaer skaber en positiv sprogspiral, som ikke kun udvikler de sproglige kompetencer på arbejdspladsen, men også giver inspiration til refleksioner over de forskellige tilgange, hvorpå man kan tænke og handle fagligt.

Da jeg på nuværende tidspunkt funger som klinisk underviser for to studerende giver det en god anledning til at øve fagsprog samt lære og sparre om, hvordan man kan tilegne sig et professionelt sprog på en forholdsvis enkel måde.  Vi prøver sammen og integrere nøgleord fra aktivitetsvidenskab i vores sprog under faglig sparring. Vi hente disse ord fra de modeller, begreber og referencerammer vi allerede kender i forvejen, for at gøre det så nemt for os selv som muligt.

Et af de redskaber vi har talt om er PEO modellen (Person-Environment-Occupation) - et medgørligt redskab til at beskrive, hvordan ergoterapeuter tænker og handler.

De tre komponenter, person, omgivelser og aktivitet, udgør en samlet interaktion som afspejles i aktivitetsudøvelsen. Hvis der er et godt match mellem de tre, er der sandsynligvis også en effektiv og tilfredsstillende aktivitetsudøvelse. Modellen kan både bruges til at undersøge og analysere problemet i aktivitetsudøvelsen og guide til tre mulige områder inden for interventionsplanlægning, men i høj grad kan modellen bruges som kommunikationsredskab. 

Den fortæller kort om vores kernefokus: at klienten kan få en tilfredsstillende aktivitetsudøvelse og den fortæller kort om tre strategier til at varetage denne opgave: omgivelserne kan tilpasses, aktiviteten kan gradueres og personen kan tilegne sig forskellige kompetencer, som aktiviteten kræver.

Graduering er også et af vores kernebegreber, da jeg også ser denne, som en af de vigtige kompetencer, som adskiller os fra andre sundhedsprofessionelle.

Skal graduering forklares til andre faggrupper, har jeg erfaringer med at benytte mig af teorien om den nærmeste udviklingszone (NUZO) og Flow teorien.  Disse bygger begge på tanken om, hvornår og hvordan der er et godt match mellem de kompetencer en aktivitet kræver samt de kompetencer som en person besidder. Hvis denne balance kan findes, er aktiviteten gradueret på en passende måde.

Skal det så forklares, hvordan en ergoterapeut kan finde frem til dette match, kan redskabet aktivitetsanalyse bruges. Aktivitetsanalyser giver netop et overblikket over aktiviteten ved at belyse dens delopgaver, og er derfor anvendelig til at finde ud af, hvilke muligheder der er, når aktivitet, omgivelser eller hos person kompetencer skal tilpasse/gradueres.

Den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel OTIPM er en anden metode, hvorpå trinnene i hele forløbet med klienten kan udtrykkes. Jeg vil ikke til at opremse alle faserne her, men henviser i stedet til en oversigt over OTIPM på http://www.amps-danmark.testlink.dk/files/4232/upload/Danska%20OTIPM%20Handout.pdf .  Modellen kan bruges til at beskrive, hvor man befinder sig henne i processen ved konkret at bruge udtrykkene fra modellen. Et eksempel kunne være:

 ”Jeg danner en tillidsfuld relation, og befinder mig i den del af arbejdsprocessen, som omhandler at identificere ressourcer og begrænsninger den klientcentrede kontekst.”

I stedet for:

”Jeg skal lige lære min klient at kende og jeg stikker lige en finger i jorden, inden vi rigtig går i gang med ergoterapien.”

Jeg tænker, at vi primært skal være talerør for vores fag, og bør bruge sproget indenfor aktivitetsvidenskab, med dette betyder ikke, at vi ikke også kan hente meget sprogligt fra andre referencer rammer. Fx kender mange Aaron Antonovskys begreber for at beskrive tanker om mestring og mennesket følelse af sammenhæng.

Endvidere tænker jeg, at det er forskelligt fra ergoterapeut til ergoterapeut hvilket begreber, som giver mest mening at anvende. Disse jeg har nævnt er alleredet integreret i mit sprogbrug og giver god mening netop på min arbejdsplads.