Fysisk aktivitet som potentiel meningsfuld aktivitet

Ergoterapi beskæftiger sig med meningsfulde aktiviteter. Der er flere grunde til, at en aktivitet er meningsfuld for et menneske; aktiviteter kan give glæde eller tilfredsstillelse, men også være nyttige eller nødvendige.

Ergoterapeuter inddrager ofte tidsaspektet, når de arbejder med at muliggøre meningsfulde aktiviteter for mennesker. Der ses ikke kun på klientens nuværende aktiviteter, men på hele den aktivitetsidentitet en person har skabt sig gennem livet. Nogle gange arbejdes der også med potentielle meningsfulde aktiviteter fx at hjælpe folk i uddannelse, at finde en plads i arbejdsmarkedet eller opbygge sociale netværk gennem nye fritidsaktiviteter. Især i psykiatrien har forskellige aktiviteter været brugt for at trække fokus væk fra sindet og ud i flow i aktiviteter. Disse aktiviteter har måske ikke altid været meningsfulde for klienter i forvejen, men har vist sig at have potentiale, idet de giver et pusterum fra de mørke tanker.

Jeg tænker, at en sund livsstil (men IKKE fanatisk) på mange måde har potentiale for at blive en meningsfuld aktivitet for mange mennesker. Især i forhold til fysisk aktivitet, som gør noget godt for mennesker på mange måder. Det kan give både fysisk og psykisk velvære. Socialt kan det også have et udbytte fx udvide socialt netværk gennem sport, skabe fælles interesser med andre mennesker og have noget at tale med andre om, da fysisk aktivitet er en trend som også kan skabe social anerkendelse og ståsted.

Det, at fysisk aktivitet ikke tidligere har været en del af en persons aktivitetsidentitet, er ikke en hindring for at aktiviteten har potentiale for at udvikle sig til at blive en integreret del af de daglige hverdagsaktiviteter, som opleves som meningsfulde.

Derfor er jeg positiv i forhold til den diskursændring, som er i gang i samfundet, hvor der nu i højere grad bliver italesat, hvordan fysisk aktivitet og livsstilsændringer kan fremme sundhed og trivsel og ikke blot forebygge sygdomme. Denne diskurs er også endnu et led i den salutogenetiske tilgang, som er i gang med at vinde mere plads i sundhedsvæsnet. 

Trods denne diskursændring, er der dog stadig en stor diskussion i om sund livsstil bør være et frit valg, en lettilgængelig mulighed, en del af de daglige rammer, eller tvungne normer fra et øget samfundspres.

Her tænker jeg især på bosteder med mennesker, som ikke selv er i stand til at skabe sine egne daglige rammer. Her bliver livskvalitet i forhold til livsstil ofte diskuteret indbyrdes mellem personalet, hvor de personlige præferencer skinner tydeligt igennem. Dele af personalet mener, at det giver livskvalitet at nyde lækkert men usundt mad flere gange dagligt samt at beboerne kan slappe af og blive vartet op. Andre mener, at mere fokus på sundhed i hverdagen vil give psykisk og fysisk velvære og dermed livskvalitet for beboerne.  Langt de fleste mener selvfølgelig, at det bør være en blanding – men også her er der utrolig mange nuancer! 

I forhold til dette problem tænker jeg ikke på nogle specifikke løsninger, min pointe er blot, at mennesker, som arbejder med mennesker, skal være opmærksomme på ikke at trække egne normer ned over andre. Dette både når det handler om livsstil men vedrører også mange andre emner.