Erkendelsen af sundhed har betydning for valg af interventionsstrategier

Dette blogindlæg inddeles i to, da det ellers ville blive for langt. Første del begynder en smule filosofisk men er imidlertid nødvendig for at forstå anden del, som afsluttes med mere praksisnære refleksioner - så hæng i kære læsere. 

 

Som mennesker er det forskelligt, hvilket syn på verden vi har, hvordan vi erkender verden samt dens fænomener. Her henviser jeg til de forskellige videnskabsteoretiske positioner. Ligeledes afhænger de forskellige verdensanskuelser af de domæner, vi færdes i, hvor nogle erkendelser af verden og viden er mere fremtrædende og logiske for os end andre. Dette kan hurtigt blive en langhåret diskussion, så jeg forholder mig kun til én erkendelsesteori, en epistemiologi, som jeg anskuer som den mest interessante – nemlig en iagtagelsesepistemiologi. 

I henhold til en iagttagelsesepistemologi eller en konstruktivistisk epistemologi, er det interessante ikke, hvad det er der iagttages, altså ontologien, men hvordan der iagttages og dermed erkendes. Derfor bliver ontologien og erkendelsen af, hvad der iagttages, afhængig af iagttagerens epistemologi. Lidt mere lavpraktisk kan det siges, at vi ikke ser verden, som den er, vi ser verden, som vi er. Dette er erkendelsen i iagttagelsesepistemologi. Når epistemologien på den måde bliver det fremtrædende, bliver det også interessant at vende sig mod iagttageren, og få en forståelse af; hvorfor iagttageren iagttager, som iagttageren iagttager. Altså få en forståelse af, hvilken ”brille/linse” som en person eller et system anvender til at se verden med. 

Lad mig illustrere med et eksempel. Motion på recept er en måde at anskue og håndtere problemet om fysisk inaktivitet på. Men hvorfor iagttager lægevidenskaben løsningen på problemet på den måde? Dette kan være fordi, at der eksistere en opfattelse af høj compliance i lægevidenskaben, altså at patienter i høj grad også handler efter lægens anbefalinger. Det vil sige, at hvis lægen har fortalt en person til en konsultation, at personen skal begynde at være fysisk aktiv i 30 minutter dagligt, er lægevidenskabens erkendelse, at personen efterlever disse anbefalinger. Ifølge min egen erkendelse, som er formet af mine uddannelser og deres tilhørende teorier samt mine generelle forforståelse, passer denne erkendelse sikkert fint for nogle mennesker. MEN menneskets adfærd er mere komplekst, og det er ikke helt så simpelt. Mennesket handler ikke altid efter, hvordan det ”bør” i forhold til sundhed og en høj compliance er ikke garanteret – igen ud fra min iagtagelses brille.

Hæng i – her kommer pointen: Forståelsen af mennesket og forståelsen af sundhed har derfor en betydning for, hvilke interventionsstrategier sundhedsvæsnet prioriter. I forhold til forebyggelse af livsstilssygdomme, igangsættes og prioriteres oplysningskampagner på baggrund af en erkendelse af mennesket, som rationelt agerende i forhold til valg i hverdagen, som vedrører sundhed og en erkendelse af sundhed som alene produceres gennem individets livsstil. Jeg tænker imidlertid, at denne erkendelse er for snæver, da der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvorfor social ulighed i sundhed i så fald overhovedet eksisterer? Min tankegang underbygges blandt andet af det faktum, at en højere afgift på cigaretter har vist en virkning, men at det, paradoksalt nok, stadig er de som lider størst økonomisk afsavn, der ryger mest. Hermed iagttager jeg, at det komplet rationelle menneske er en illusion inden for sundhedsområdet og ligeledes tror jeg, at produktionen af sundhed er mere kompleks, og ikke blot kan reduceres til livsstil i hverdagen.

I min erkendelse af, hvordan sundhed ”produceres” er jeg inspireret af et socioøkologisk sundhedsperspektiv, som også fodre mere komplekse sundhedsinterventionsdesigns, hvis den sociale ulighed i sundhed skal mindskes. Dette vil mit næste blogindlæg omhandle.