Tanker bag solidaritetsloven

Længe har mange mennesker været enige om, at samfundets individer over den seneste årrække er blevet mere og mere individualistisk, egoistiske og selviscenesættende. Det handler om mig, mig selv og jeg. ”Fuck janteloven” er blevet en del af denne trend, den omvendte Jantelov bliver tilstræbt - bare med den detalje at den ikke lyder ”Du skal tror på, at du er noget” men ”Jeg er alt”! Selvfølgelig skal man tro på sig selv og sine evner. Det er sundt at have selvtillid. Problemet opstår først, hvis størstedelen af befolkningen ser sig selv som værende helt fantastiske, og alle andre bliver degraderet til at være et slags redskab til, hvordan man selv kan dyrke sit ego.

Samfundet har dog også en række tendenser, som kan modarbejde denne ego-trend. Fx positiv psykologi. Positiv psykologi bliver dog fortolket forskelligt, og viden fra området bliver ofte brugt i jagten på et lykkeligt liv hos det enkelte menneske. I denne forbindelse er det imidlertid interessant, at undersøgelser inden for positiv psykologi tyder på, at et af de fænomener, som giver størst glæde og værdi, er når et menneske får lov at hjælpe andre. Som jeg forstår positiv psykologi og lykkeforskning er netop dette essensen – samt evnen til at opdage egne samt andres ressourcer.

Ud fra disse tanker har jeg skrevet et udkast til en slags solidaritetslov. Skriv gerne til mig, hvis du har nogen bedre formulering eller supplerende ”love”.

Solidaritetsloven

Alle mennesker dur til noget

Alle mennesker er lige meget værd

Sammen står vi stærkest

Vær overfor andre, som du ønsker de skal være overfor dig

Hjælp andre og andre vil gøre det samme for dig

Værdsæt andre mennesker og de vil værdsætte dig

Flere hjerner tænker bedre end en

Respekter andre mennesker og deres værdier

Alle mennesker tænker forskelligt og derudfra gør de det bedste de kan

Vi kan lære meget af hinanden

Jeg har længe haft disse tanker skrevet ned, og i stedet for at blive ved med at gemme dem for mig selv, vælger jeg at dele dem her. Ligeså vel som indlægget om forråelse ikke har meget med ergoterapi og innovation at gøre, er dette indlæg heller ikke fagrelevant på den måde. Alligevel er der ligheder mellem ergoterapiens grundsætninger og denne solidaritetslov. Fx er en huskeregel i ergoterapi, at vi er eksperter i vores fag, og klienten er i sin sag/sit liv. Denne sætning kan sammenlignes med flere dele af loven fx at vi kan lære meget af hinanden, og sådan kan der sikkert trækkes flere paraleller. På den måde tror jeg, at ”lovene” kan være en reminder om, hvad det også vil sige at være en empatisk og respektfuld fagperson samt et sympatisk medmenneske.