Ondskabens psykologi - Forråelse

Jeg har lige deltaget i en kursusdag med Dorte Birkmose om Forråelse. Forråelse handler om, hvordan mennesker kan ”komme til” at udøve onde handlinger. De onde handlinger kan enten komme ved etisk tankeløs opførelse, dvs. når man glemmer at tænke over, om det man gør, skader eller umenneskeliggøre et andet menneske. Handlingen kan også komme af egoistisk ondskab, hvor man handler ondt, fordi det gør noget godt for en selv. Et eksempel herpå kunne være seksuelt misbrug af børn. Tilslut kan handlingen også komme af idealistisk ondskab, hvor man bedrager sig selv til at tro, at den onde handling faktisk er god. Eksemplerne er mange; det hvide snit, hvor lægerne troede, at de havde fundet den endelige løsning på psykiske sygdomme, eller nazismen, der legaliserede jødeudryddelsen, ved en begrundelse om at redde den rene ariske race.  

 

Forråelse udspringer af grenen ondskabens psykologi, som er en del af det psykologiske paradigme ligeså vel som udviklingspsykologi, positiv psykologi osv. Grundantagelserne indenfor ondskabens psykologi peger på syv socialpsykologiske faktorer, som fører til ondskab: umenneskeliggørelse, nedsat empati, dobbeltmoral, legitimering, reduceret ansvar, negativt sprog og positivt sprog. Desuden betragtes forsvarsmekanismer, afmagt, selvbedrag og grupper, som faktorer, der kan fremme onde handlinger. 

(Jeg håber, at indlægget giver mening trods, at jeg undlader at uddybe overstående)

Forråelse er et fænomen som både eksister på samfundsniveau samt på individniveau fx ved personalet og deres ”brugere”. 

Grunden til jeg skriver "brugere" i gåseøjne er, at vi havde en diskussion om, hvad man egentlig kan kalde de mennesker, som personalet hjælper uden at stemple dem - men det er en anden diskussion.

I forhold til forråelse mellem personale og ”brugere”, blev der taget rigtig mange eksempler op. Fx hvordan mennesker med varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne ofte blev umyndiggjort ved enten at blive sammenlignet med børn eller med dyr. Eksempelvis var der en neuropsykologisk undersøgelse, som havde lavet en beskrivelse af en pige, hvor hun blev sammenlignet med en chimpanse. 

På samfundsplan sker forråelse i høj grad under en finanskrise, hvor det økonomiske paradigme begynder at vinder over det etiske og det faglige paradigme. Befolkning opdeles i os og dem, altså dem med arbejde - yderne, og dem uden arbejde - nyderne.  Det handler ikke om, hvad der er etisk ansvarligt og hvilke vilkår man byder mennesker, som ikke har et arbejde eller ikke er i stand til at arbejde. Det handler om, hvad er økonomisk ansvarligt? Og lige pludselig bliver de arbejdsløse gjort til ”farlige” overfor vores samfund, og de får selv skylden ”De er dovne og gider ikke arbejde, de vil hellere gå og slappe af og nasse på andre.”

Hele emnet fik virkelig sat tankerne og den dårlige samvittighed i gang. Jeg tænker, at der burde undervises i forråelse på alle uddannelser, som er rettet mod meget menneskenært arbejde. Desuden kunne det også være godt, hvis emnet blev sat på dagsorden i samfundet! Fokus vil være den bedste måde at bekæmpe det på. 

Emnet har dog været oppe i medierne fx i fjernsynsprogrammet ”kæft, trit og knus”, men her handler det om at finde synderne for de onde handlinger. Hele omdrejningspunktet for sagen bliver ”de onde medarbejder”, som bliver forhadte. Der sker en forglemmelse ved ikke at fremhæve faren ved, at alle mennesker kan komme til at udøve onde handlinger under visse vilkår.

Som det ser ud i samfundet nu med økonomisk krise, nedskæring og besparelser, virker det ikke til, at der er plads til et emne som forråelse. Men måske er det netop nu, at der er brug for det, så vi ikke begynder, at tænke devaluerende om de mennesker, som ikke bidrager ØKONOMISK til samfundet, men bidrager på mange andre måder. Disse mennesker har ligeså meget ret til deltagelse i samfundet og skal ikke stigmatiseres.

Hmm det blev vist et meget idealistisk indlæg, men nu har I som læser med også fået kendskab til forråelse..