Health literacy – en måde at forstå menneskers sundhedskompetencer

Dette blogindlæg tager udgangspunkt i begrebet health literacy. Health literacy (på dansk sundhedskompetence) er et begreb, som kan anvendes til forståelse af den sociale ulighed i sundhed samt til at vurdere, hvordan sundhedsvæsnet kan forbedres, så mennesker med en lav grad af health literacy kan agere i sundhedsvæsnet på lige fod med mennesker med en høj grad af health literacy. Først præsenteres begrebet health literacy og derefter argumenter jeg for begrebets relevans samt anvendelsesmuligheder.

Begrebet health literacy er opstået i 1970’erne og er udviklet indenfor sundhedsvæsenet i forhold til relationen mellem patient og sundhedsprofessionel. I sin oprindelige form har begrebet været relateret til patienters niveau af literacy, som relaterer sig til læse- og skrivefærdigheder. Patienter med en lav grad af health literacy defineres således som havende svært ved at læse og forstå information fra sundhedsprofessionelle. Begrebet har siden udviklet sig til at være mere omfattende og bredtfavnende end den oprindelige definition, der er knyttet til sundhedsvæsenet og patientens læse- og skrivefærdigheder. 

Don Nutbeam præsenterer en inddeling af health literacy i et funktionel, et interaktiv og et kritisk niveau (20,21). Det første niveau, funktionel health literacy, fanger den oprindelige definition af begrebet, som knytter sig til talforståelse og læsefærdigheder i relation til pleje og behandling. Det andet niveau, interaktiv health literacy, relaterer sig til håndtering af sundhedsinformation, og konteksten er ikke kun knyttet til sundhedsvæsenet, men også til hverdagslivet. Interaktiv health literacy indbefatter, at individet kan håndtere samfundets store mængde af sundhedsinformation, der til tider er modstridende. I de to første niveauer omhandler det således bearbejdning af information, hvoraf det tredje niveau, kritisk health literacy, handler om kritisk refleksion og handling. Det handler således om aktiv deltagelse i forhold til sundhedsinformation samt at gå fra forståelse til adfærdsændring. Kritisk refleksion og handling kræver en grundlæggende viden om sundhed, og de foregående niveauer, funktionel og interaktiv health literacy, er således nødvendige for at kunne opnå kritisk health literacy.

I et review af health literacy begrebet gennemgår Kristine Sørensen et al. forskellige definitioner af health literacy, inklusiv Nutbeams definition, i et forsøg på at udvikle en definition, der rummer bredden og kompleksiteten af begrebet. Den danske oversættelse af den sammenfattede og brede  definition af health literacy er:

”Health literacy omfatter personers viden, motivation og kompetencer til at finde, forstå, vurdere og anvende information om sundhed med henblik på at tage beslutninger i hverdagslivet vedrørende behandling og pleje, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme for at vedligeholde eller forbedre livskvalitet livet igennem”

I denne definition ses, hvordan processen med at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation kan foregå i tre forskellige domæner; behandling og pleje knyttet til sundhedsvæsnet, sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, som foregår i hverdagen. Derudover er det væsentligt, at det ikke kun handler om kompetencer og viden til at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformation men også om motivation.

Argumentet for begrebet health literacy's  relevans kan findes i det senmoderne samfunds tendenser; med en stor informationsstrøm, et komplekst sundhedsvæsen samt mange valgmuligheder.  Her er der risiko for, at udsatte grupper bliver "tabt", da de får sværere ved at navigere rundt og afgøre, hvilke valg der bør træffes i forhold til sundhed. Kompleksiteten i samfundet og det, at alle ikke har ressourcerne til håndtere denne kompleksitet, kan derfor medføre, at uligheden i sundhed øges. Udover at sundhed i hverdagen er komplekst, bliver sundhedsvæsnet også kritiseret for at være blevet mere komplekst samt at tillægge individet et større ansvar for egen sundhed. Hvis et individ for eksempel rammes af uventet sygdom, kan evnen til at forstå information og navigere rundt i sundhedsvæsnet påvirkes - specielt som følge af indlæggelse og en ekstra sårbar situation. Health literacy kan anvendes til at skabe fokus på og forklare de evner, som individet skal have for at kunne begå sig i det moderne samfund, samt klare de komplekse krav, der er knyttet til at træffe sundhedsvalg. Health literacy er yderligere et interessant begreb, da studier har vist, at niveauet af health literacy er en stærkere determinant for sundhed end eksempelvis uddannelse og indkomst. 

I Danmark er der hovedsageligt et fokus på sundhed som et individuelt ansvar. Her lægges op til, at den enkelte kan håndtere egen sundhed og risikofaktorer ud fra oplysning og viden om sundhed og sygdom. Men som tidligere nævnt er det langt fra alle, som har tilstrækkelige ressourcer og kompetencer til at imødekomme kravene, der stilles til at forstå og anvende sundhedsviden i hverdagen, hvilket skaber social ulighed i sundhed. Denne ulighed kommer blandt andet til udtryk ved patienter med kroniske sygdomme, hvor der er en øget risiko for forekomst af kroniske sygdomme hos mennesker med kort uddannelsesniveau. Yderligere er der større risiko for en dårligere prognose hos denne gruppe. Netop hos patienter med kroniske sygdomme er det vigtigt, at de er i stand til at forholde sig til og håndtere sundhedsinformation om sygdom og sundhedsadfærd i hverdagen for at tage aktivt del i sygdomsforløbet og hermed påvirke det samlede behandlingsresultat – Og det er netop det begrebet health literacy handler om. 

Begrebet health literacy kan anskues som et redskab, som giver anledning til forskellige handlingsanvisninger i et forsøg på at fremme health literacy og mindske ulighed i sundhed. Her handler det ikke kun om, hvordan patienter kan tilegne sig et tilstrækkeligt niveau af health literacy men om, hvordan omgivelser (og dermed sundhedsvæsnet) kan tilpasses, så de kompensere for et utilstrækkeligt health literacy niveau. Derved ligger ansvaret for at finde, forstå, vurdere og anvende sundhedsinformationer ikke alene hos patienterne men også hos de sundhedsprofessionelle.

I et af mine projekter udarbejdet ved Aalborg Universitet undersøgte min gruppe og jeg netop, hvordan sundhedsprofessionelle på sygehuset kunne strukturere deres praksis for at imødekomme patienter med et utilstrækkeligt niveau af health literacy. Formålet hermed var at styrke patienternes evne til at forholde sig til og håndtere de sundhedsinformationer, som er nødvendig for at håndtere en hverdag med kronisk sygdom og for derigennem bedre at kunne tage vare på egen sundhed i situationen.

Mit næste blogindlæg vil kort opsummere de væsentligste resultater fra projektet.