For mig er sproget en metode til at bevare min
professionelle overbevisning. Det at kunne formulere faglige argumenter for
mine handlinger giver mig et fagligt boost. Det er endvidere en metode at bevare
de faglige refleksioner og gøre refleksionerne handlingsorienteret, så man
konkret kan gå ud og bruge dem i praksis.
At få tankerne ud verbalt ved at dele dem med kollegaer skaber en positiv sprogspiral, som ikke kun udvikler de sproglige
kompetencer på arbejdspladsen, men også giver inspiration til refleksioner over
de forskellige tilgange, hvorpå man kan tænke og handle fagligt.
Da jeg på nuværende tidspunkt funger som klinisk
underviser for to studerende giver det en god anledning til at øve fagsprog
samt lære og sparre om, hvordan man kan tilegne sig et professionelt sprog på
en forholdsvis enkel måde. Vi prøver
sammen og integrere nøgleord fra aktivitetsvidenskab i vores sprog under faglig
sparring. Vi hente disse ord fra de modeller, begreber og referencerammer vi
allerede kender i forvejen, for at gøre det så nemt for os selv som muligt.
Et af de redskaber vi har talt om er PEO modellen
(Person-Environment-Occupation) - et medgørligt redskab til at beskrive, hvordan
ergoterapeuter tænker og handler.
De tre komponenter, person, omgivelser og aktivitet, udgør
en samlet interaktion som afspejles i aktivitetsudøvelsen. Hvis der er et godt
match mellem de tre, er der sandsynligvis også en effektiv og tilfredsstillende
aktivitetsudøvelse. Modellen kan både bruges til at undersøge og analysere
problemet i aktivitetsudøvelsen og guide til tre mulige områder inden for
interventionsplanlægning, men i høj grad kan modellen bruges som kommunikationsredskab.
Den fortæller kort om vores kernefokus: at klienten kan
få en tilfredsstillende aktivitetsudøvelse og den fortæller kort om tre
strategier til at varetage denne opgave: omgivelserne kan tilpasses,
aktiviteten kan gradueres og personen kan tilegne sig forskellige kompetencer,
som aktiviteten kræver.
Graduering er også et af vores kernebegreber, da jeg også
ser denne, som en af de vigtige kompetencer, som adskiller os fra andre
sundhedsprofessionelle.
Skal graduering forklares til andre
faggrupper, har jeg erfaringer med at benytte mig af teorien om den nærmeste
udviklingszone (NUZO) og Flow teorien.
Disse bygger begge på tanken om, hvornår og hvordan der er et godt match
mellem de kompetencer en aktivitet kræver samt de kompetencer som en person
besidder. Hvis denne balance kan findes, er aktiviteten gradueret på en
passende måde.
Skal det så forklares, hvordan en ergoterapeut kan finde frem
til dette match, kan redskabet aktivitetsanalyse bruges. Aktivitetsanalyser giver netop et overblikket over aktiviteten ved at belyse dens delopgaver, og er derfor anvendelig til at finde ud af, hvilke muligheder der er, når aktivitet,
omgivelser eller hos person kompetencer skal tilpasse/gradueres.
Den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel OTIPM er en anden
metode, hvorpå trinnene i hele forløbet med klienten kan udtrykkes.
Jeg vil ikke til at opremse alle faserne her, men henviser i stedet til en
oversigt over OTIPM på http://www.amps-danmark.testlink.dk/files/4232/upload/Danska%20OTIPM%20Handout.pdf
. Modellen kan bruges til at beskrive,
hvor man befinder sig henne i processen ved konkret at bruge udtrykkene fra
modellen. Et eksempel kunne være:
”Jeg danner en
tillidsfuld relation, og befinder mig i den del af arbejdsprocessen, som omhandler
at identificere ressourcer og begrænsninger den klientcentrede kontekst.”
I stedet for:
”Jeg skal lige lære min klient at kende og jeg stikker
lige en finger i jorden, inden vi rigtig går i gang med ergoterapien.”
Jeg tænker, at vi primært skal være talerør for vores fag,
og bør bruge sproget indenfor aktivitetsvidenskab, med dette betyder ikke, at
vi ikke også kan hente meget sprogligt fra andre referencer rammer. Fx kender
mange Aaron Antonovskys begreber for at beskrive tanker om mestring og
mennesket følelse af sammenhæng.
Endvidere tænker jeg, at det er forskelligt fra ergoterapeut til ergoterapeut hvilket begreber, som giver mest mening at anvende. Disse jeg har nævnt er alleredet integreret i mit sprogbrug og giver god mening netop på min arbejdsplads.
