Længe har mange mennesker været
enige om, at samfundets individer over den seneste årrække er blevet mere og
mere individualistisk, egoistiske og selviscenesættende. Det handler om mig,
mig selv og jeg. ”Fuck janteloven” er blevet en del af denne trend, den omvendte
Jantelov bliver tilstræbt - bare med den detalje at den ikke lyder ”Du skal
tror på, at du er noget” men ”Jeg er alt”! Selvfølgelig skal man tro på sig
selv og sine evner. Det er sundt at have selvtillid. Problemet opstår først,
hvis størstedelen af befolkningen ser sig selv som værende helt fantastiske, og
alle andre bliver degraderet til at være et slags redskab til, hvordan man selv
kan dyrke sit ego.
Samfundet har dog også en række tendenser,
som kan modarbejde denne ego-trend. Fx positiv psykologi. Positiv psykologi bliver
dog fortolket forskelligt, og viden fra området bliver ofte brugt i jagten på
et lykkeligt liv hos det enkelte menneske. I denne forbindelse er det imidlertid
interessant, at undersøgelser inden for positiv psykologi tyder på, at et af de
fænomener, som giver størst glæde og værdi, er når et menneske får lov at
hjælpe andre. Som jeg forstår positiv psykologi og lykkeforskning er netop
dette essensen – samt evnen til at opdage egne samt andres ressourcer.
Ud fra disse tanker har jeg
skrevet et udkast til en slags solidaritetslov. Skriv gerne til mig, hvis du
har nogen bedre formulering eller supplerende ”love”.
Solidaritetsloven
Alle mennesker dur til noget
Alle mennesker er lige meget værd
Sammen står vi stærkest
Vær overfor andre, som du ønsker
de skal være overfor dig
Hjælp andre og andre vil gøre det
samme for dig
Værdsæt andre mennesker og de vil
værdsætte dig
Flere hjerner tænker bedre end en
Respekter andre mennesker og
deres værdier
Alle mennesker tænker
forskelligt og derudfra gør de det bedste de kan
Vi kan lære meget af hinanden
Jeg har længe haft disse tanker
skrevet ned, og i stedet for at blive ved med at gemme dem for mig selv, vælger
jeg at dele dem her. Ligeså vel som indlægget om forråelse ikke har meget med
ergoterapi og innovation at gøre, er dette indlæg heller ikke fagrelevant på
den måde. Alligevel er der ligheder mellem ergoterapiens grundsætninger og
denne solidaritetslov. Fx er en huskeregel i ergoterapi, at vi er eksperter i
vores fag, og klienten er i sin sag/sit liv. Denne sætning kan sammenlignes med
flere dele af loven fx at vi kan lære meget af hinanden, og sådan kan der
sikkert trækkes flere paraleller. På den måde tror jeg, at ”lovene” kan være en
reminder om, hvad det også vil sige at være en empatisk og respektfuld
fagperson samt et sympatisk medmenneske.
