Jeg har lige deltaget i en kursusdag med Dorte Birkmose om
Forråelse. Forråelse handler om, hvordan mennesker kan ”komme til” at udøve
onde handlinger. De onde handlinger kan enten komme ved etisk tankeløs opførelse, dvs. når man glemmer at tænke over, om det man gør, skader eller umenneskeliggøre et
andet menneske. Handlingen kan også komme af egoistisk ondskab, hvor man
handler ondt, fordi det gør noget godt for en selv. Et eksempel herpå kunne
være seksuelt misbrug af børn. Tilslut kan handlingen også komme af idealistisk
ondskab, hvor man bedrager sig selv til at tro, at den onde handling faktisk er
god. Eksemplerne er mange; det hvide snit, hvor lægerne troede, at de havde fundet den endelige løsning på psykiske sygdomme, eller nazismen, der legaliserede
jødeudryddelsen, ved en begrundelse om at redde den rene ariske race.
Forråelse udspringer af grenen ondskabens psykologi, som er
en del af det psykologiske paradigme ligeså vel som udviklingspsykologi,
positiv psykologi osv. Grundantagelserne indenfor ondskabens psykologi peger på
syv socialpsykologiske faktorer, som fører til ondskab: umenneskeliggørelse,
nedsat empati, dobbeltmoral, legitimering, reduceret ansvar, negativt sprog og
positivt sprog. Desuden betragtes forsvarsmekanismer, afmagt, selvbedrag og grupper, som faktorer, der kan fremme onde handlinger.
(Jeg håber, at indlægget giver mening trods, at jeg undlader at uddybe overstående)
Forråelse er et fænomen som både eksister på samfundsniveau
samt på individniveau fx ved personalet og deres ”brugere”.
Grunden til jeg skriver "brugere" i gåseøjne er, at vi havde en diskussion om, hvad man egentlig kan kalde de mennesker, som personalet hjælper uden at stemple dem - men det er en anden diskussion.
I forhold til forråelse mellem personale og ”brugere”, blev
der taget rigtig mange eksempler op. Fx hvordan mennesker med varig nedsat
fysisk og psykisk funktionsevne ofte blev umyndiggjort ved enten at blive
sammenlignet med børn eller med dyr. Eksempelvis var der en neuropsykologisk
undersøgelse, som havde lavet en beskrivelse af en pige, hvor hun blev
sammenlignet med en chimpanse.
På samfundsplan sker forråelse i høj grad under en
finanskrise, hvor det økonomiske paradigme begynder at vinder over det etiske
og det faglige paradigme. Befolkning opdeles i os og dem, altså dem med arbejde
- yderne, og dem uden arbejde - nyderne.
Det handler ikke om, hvad der er etisk ansvarligt og hvilke vilkår man
byder mennesker, som ikke har et arbejde eller ikke er i stand til at arbejde.
Det handler om, hvad er økonomisk ansvarligt? Og lige pludselig bliver de
arbejdsløse gjort til ”farlige” overfor vores samfund, og de får selv skylden
”De er dovne og gider ikke arbejde, de vil hellere gå og slappe af og nasse på
andre.”
Hele emnet fik virkelig sat tankerne og den dårlige
samvittighed i gang. Jeg tænker, at der burde undervises i forråelse på alle uddannelser, som er rettet mod meget menneskenært arbejde. Desuden kunne
det også være godt, hvis emnet blev sat på dagsorden i samfundet! Fokus vil
være den bedste måde at bekæmpe det på.
Emnet har dog været oppe i medierne fx i fjernsynsprogrammet
”kæft, trit og knus”, men her handler det om at finde synderne for de onde
handlinger. Hele omdrejningspunktet for sagen bliver ”de onde medarbejder”, som
bliver forhadte. Der sker en forglemmelse ved ikke at fremhæve faren ved, at
alle mennesker kan komme til at udøve onde handlinger under visse vilkår.
Som det ser ud i samfundet nu med økonomisk krise, nedskæring
og besparelser, virker det ikke til, at der er plads til et emne som forråelse.
Men måske er det netop nu, at der er brug for det, så vi ikke begynder, at
tænke devaluerende om de mennesker, som ikke bidrager ØKONOMISK til samfundet,
men bidrager på mange andre måder. Disse mennesker har ligeså meget ret til
deltagelse i samfundet og skal ikke stigmatiseres.
Hmm det blev vist et meget idealistisk indlæg, men nu har I som læser med også fået kendskab til forråelse..
