”Hverdagsprofiler” – et brugbart redskab i fremtiden?

På plejehjem og bosteder har jeg arbejdet med mennesker, som er blevet ramt af demens og mennesker, som er blevet hjerneskader. Disse mennesker kan have svært ved at udtrykke deres behov og ønsker, hvilket er frusterende for personlet, de pårørende og specielt mennesket selv.

Personalet og jeg har talt om, hvordan det kunne have gavnet disse mennesker, hvis de inden sygdomsforløbet, havde haft muligheden for at beskrive, hvordan DE følte, der skulle til for følelsen af en meningsfuld hverdag.  Dette kunne være i forhold til interesser, egenomsorg og arbejdsopgaver. Personalet har selv fortalt, at de ofte har tænkt på at skrive en lille dagbog om, hvordan de selv gerne ville behandles, hvis de havde et liv afhængig af sundhedssystemet og som modtager af pleje. Nogle af dem fortalte om, at skrive om deres morgenrutine i forhold til at soignere sig, andre fortalte, at de ville skrive, hvilket mad de kunne lide osv..

Min ide opstod i forbindelse med disse fagligsparringer: Hvorfor ikke skabe en mulighed for, at alle netop fik adgang til at udfylde en slags profil af den meningsfulde hverdag – med meningsfulde aktiviteter og alt andet det indebærer? Det skulle selvfølgeligt være et frivilligt valg, ligesom man bliver bedt om at tage stilling til organdonation.

Hvis en sådan ”hverdagsprofil” skal skabes, bliver man nødt til at udforme et større projekt, som kunne skabe en skabelon, til overskrifterne til de nødvendige og brugbare oplysninger. For at nævne nogen få kunne det for eksempel være kost, interesser, hverdagssysler, morgen- og aftenrutiner. Det ville blive nødvendigt at indsamle en større mængde data, hvor igennem professionelle kunne analyseres sig frem til disse ”overskrifter”. Respondenter kunne både være borgere, pårørende og personale, som på en eller anden måde har en kendskab til det, at være udsat i forhold til problematikken omkring ikke at kunne udtrykke sig.

Visse sikkerhedsmæssige foranstaltninger ville dog blive nødvendige. Hvis profilerne blev oprettet online, kunne man bruge NEM-ID, som adgang. Samtidig skulle der være mulighed for at ”låse” og ”låse op” for nogen bestemte oplysninger i forhold til selvvurdere brugbarhed. Fx kunne jeg forestille mig, at det kun blive i få tilfælde, at personalet har brug for oplysninger omkring seksuelle vaner og lyster. Det skulle kun være de oplysninger, som brugeren havde valgt at gøre tilgængelig overfor personalet, som skulle være synlige, hvis uheldet er ude. 

Der vil selvfølgelig være en del etiske overvejelser, som skulle tages i betragtning, hvis der opstår en situation, hvor personalet føler et behov for at få adgang til nogen af ”de låste” oplysninger.

Endvidere vil det være nødvendigt, at personalet er klar over, at de nedskrevne oplysninger kan være forældet eller blive ændret, hvis fx en hjerneskade gør, at brugeren ændre adfærdsmønster.

Spørgsmålet er dog også ville en hverdagsprofil blive brugt?

Måske ville det være svært for mange mennesker at forholde sig til at udfylde en sådan profil, men mennesker, som er i en risikozone med fremadskridende lidelser, ville måske kunne bruge redskabet? Og måske ville personale, som har oplevet, hvor svært det er, for mennesker der i en sådan situation, også bruge redskabet?

Det ergoterapeutiske paradigme og aktivitetsvidenskab

Det er vanskeligt at besvare spørgsmålet ”Hvad er ergoterapi?” med få ord. Ergoterapi et bredt fag og der eksisterer mange forskellige opfattelser af, hvad ergoterapi egentlig handler om – selv blandt ergoterapeuter!

For mig er kerne i det ergoterapeutiske arbejde at bidrage til menneskers følelse af livskvalitet og handlekompetencer gennem aktivitet og deltagelse i det daglige liv. I samarbejdet med klienterne hjælper ergoterapeuter med at opbygge en hverdag, som det enkelte individ oplever som meningsfuld og tilfredsstillende.

Ergoterapeuter er dermed en specialiserede faggruppe, som i henhold til det ergoterapeutiske paradigme beskæftiger sig med aktivitetsvidenskab, som et af de væsentligste elementer – altså hvordan aktivitet og deltagelse har betydning for den menneskelige sundhed og trivsel.

Lidt om bloggens formål...

Denne blog handler om ergoterapi og om ideer, refleksioner og erfaring indenfor dette faglige område. Jeg har længe manglet et sted at samle alle mine tanker om ergoterapi og udviklingsmuligheder, og har derfor oprettet denne blog. Mine indlæg kommer hovedsageligt til at handler om, hvordan ergoterapi kan kombineres med områder fra andre fag i et kreativt forsøg på at skabe inkrementel innovation.  

Jeg er dog ikke fantastisk god til at holde mig up to date, så ideerne, der vil blive præsenterede her på bloggen, er der helt sikkert nogen mere handlekraftige personer, som rent faktisk allerede har' gjort noget ved. For mig virker processen lang og indviklet, og med mit forholdsvis nye arbejde, har jeg ikke taget mig sammen til at handle på nogen af ideer. I stedet for vælger jeg, at dele dem med jer, som har tid og lyst til at følge denne blog.