Da jeg var i virksomhedspraktik
ved Tornbjerggård udformede jeg en simpel case-illustration over, hvordan
rehabilitering og tværfagligt samarbejde optimalt kan fungere. Jeg tænker især,
at illustrationen kan anvendes til medarbejdere i praksis, som ikke er vant til
at arbejde med rehabilitering eller ikke vant til at arbejde i tværfaglige
teams, og til studerende på det tværfaglige modul.
For en borger kan en eller flere
funktionsnedsættelser fylde hele hverdagen og begrænse et indholdsrigt og
meningsfuldt liv. Målet med rehabilitering er at støtte borgeren i igen at
kunne opnå et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hvis målet skal lykkes, er en tværfaglig
indsats er nødvendig, da tværfagligheden muliggøre et udgangspunkt i hele
borgerens livssituation.
Tværfagligheden i
rehabiliteringen kan illustreres ved en kort gennemgang af en case (følg med på
min tegning). Kasper har over en længere periode haft et stofmisbrug, og
efterhånden fylder misbruget hele hans situation. Rehabiliteringens langsigtede
mål er at genopbygge Kaspers liv og følelse af at være noget værd. I
rehabiliteringen er det borgerens mål, ønsker og drive som er helt centralt. Derfor
skal personalet sammen med Kasper finde frem til, hvor hans drive er og hvad
der skal til før, at Kasper kan få et meningsfuldt liv. Kasper fortæller, at
han drømmer om at stoppe sit misbrug og genoptage sin tidligere interesse for
havearbejde og komme ud og cykle. Disse meningsfulde aktiviteter kan være med
til at øge Kaspers selvtillid, følelse af ansvar ved at udrette og dug til
noget, en følelse af identitet og motivation i hverdagen.
De første fællesfaglige
og langsigtede mål i rehabiliteringen kommer derfor til at omhandle; at Kasper
trapper ud af sit misbrug samt at få igangsat og fastholdt haveaktiviteter og
cykelture på et realistisk niveau. Før at disse langsigtet mål kan opnås, er
det vigtigt at bryde dem op i en faglig arbejdsdeling, hvor hver faggruppe gør
brug af egen ekspertise. Der kan eksempelvis være følgende arbejdsdeling:
Fagopdeling er grov i
ovenstående, da der selvfølgelig er overlap. Derfor er dette blot et eksempel
på, hvordan de tværfaglige opgaver kan koordineres. Hver enkelt faggruppe skal
desuden udarbejde mere specifikke, tidsbestemte, målbare og realistiske mål i
samarbejde med Kasper. En ergoterapeutisk målsætning kunne være; Kasper skal
selvstændigt slå græsset i sin have to gang om ugen samt plante to krukker med
krydderurter i løbet af 6 uger.
Rehabilitering og tværfagligt
samarbejde er ikke kun relevante for borgere med misbrug. Dette kunne også være
en borger med en psykiatrisk lidelse, erhvervet hjerneskade, kroniske lidelser
eller andre lidelse, som ofte er kendetegnet ved at være komplekse og
sammensatte.
|
Iagttagelser af sociale og sundhedsfaglige tilgange og begreber
Bloggen har udviklet sig fra at omhandle en ergoterapeut tanker om udvikling af ergoterapi relaterede metoder til at omhandle mere generelle social- og sundhedsfaglige iagttagelser. De forskellige indlæg henvender sig til en bred målgruppe af social og sundhedsfaglige medarbejdere, studerende og universitetsansatte. Formålet er at videreformidle tilgange, begreber og erfaringer, som kan skabe interesse og inspiration i praksis såvel som forskningsmæssigt.
onsdag den 3. august 2016
En illustration over rehabilitering og tværfagligt samarbejde
Abonner på:
Opslag (Atom)