Hermed en opfordring til alle ergoterapeuter, som er jobsøgende, eller ergoterapeutstuderende, som selv har mulighed for at vælge sin praktikplads - søg om at blive social mentorer og bevis, hvad en ergoterapeuts kernekompetencer indebærer!
Sociale mentorer korps har været en stor succes. Se dette link: http://www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Nordjylland/2013/12/19/153949.htm
Deres væsentligst opgave er at hjælpe marginaliseringstruede unge med at få struktur i hverdagen. Når først det fundamentale - nemlig hverdagen er på plads, viser det sig, at de unge har nemmere ved at komme i gang med en uddannelsen eller få og fastholde et arbejde. Dette er ingen overraskelse for os ergoterapeuter, men viser blot, at vi kan udvikle den ergoterapeutiske praksis til at strække sig over flere og anderledes områder, end det som de fleste ergoterapeuter beskæftiger sig med, eksempelvis indenfor det somatiske eller psykiatriske område.
Dette kræver dog, at vi gør opmærksomme på os selv og vores kompetencer. De sociale mentorer giver den perfekte anledning!