Jeg er jo offentligt ansat, og sikke en fantastisk lille
enhed i det offentlige, hvor der både er plads til frihed under ansvar med
metodefrihed, nytænkning og mulighed for faglig sparring med kompetente
kollegaer. Og der findes flere af disse små enheder, som "faktisk" funger rigtig
godt… TRODS det at være offentlig ansat, ofte har et negativt ry.
Men men men derfor synes jeg stadig, at der burde gøres
noget ved det offentlige system, da det er for stift og bureaukratisk.
Som en af de borgere, som jeg kommer ved, udtrykte sig i sin
frustration og afmagt over den bureaukratiske, langsommelige sagsbehandling: ”Jeg
føler mig nærmest, som et helt beskæftigelsesprojekt, hvor den ene
kontoransatte efter den anden læser mine papir igennem for derefter at sende
dem videre i systemet til den næste kontoransatte. Hvis der var nogen flere af
mig, så ville der ikke findes arbejdsløshed i Danmark.”
Han føler, at kæmper i kviksand og jeg kender flere andre, som
føler det samme - at de befinder sig i en endeløs kamp mod systemet.
Udover de lange sagsbehandlinger, findes der endnu flere
eksempler, hvor jeg spørger mig selv, om hele processen ikke kunne forenkles på en måde.
Fx dokumentationssystemer, som ikke kan fungere sammen eller sygehuse som ikke
kan samarbejde om et patientforløb.
Kunne det offentlige gøres lidt mere fleksibelt?
Jeg tror bl.a. på mindre kontrol, og mere decentralisering,
så de fleste sager kan ordnes lokalt og kun gå gennem ganske få led. På den
anden side vil dette gå ud over specialiseringsenheder rundt i landet. Jeg har en forestilling om, at
det er svært at finde en løsning uden at gå på kompromis på en eller anden
måde.
Eksempler på, hvordan større fleksibilitet kunne gavne samfundet, kan både findes i økonomiske samt etiske argumenter. For at tage et eksempel fra min egen arbejdsplads, må jeg kort forklare, hvad mit job går ud på: I Udviklingstemaet, tager vi ud til voksne med erhvervet hjerneskade i eget hjem, og støtter dem i at få en hverdag med meningsfulde og nødvendige aktiviteter til at fungere - kort sagt hjælp til selvhjælp. Vi arbejder dog under BUM modellen, så disse mennesker er afhængige af deres timeantal, som de er bevilliget af deres sagsbehandler. Noget, som kunne gøre det hele lidt nemmere for disse mennesker, ville
være muligheden for kunne købe sig til ekstra tid med
os. Bare visheden om, at det ville være muligt og de dermed ikke vil være totalt afhængige af det bevilling, ville helt sikkert give mange ro i maven.
Noget andet jeg gerne vil sætte på dagsorden omhandler, hvordan det offentlige kunne få
et lidt bedre ry? Så i stedet for, at folk brokker sig over kommunen og de
kommunale ansatte, som bare suger alle skattekronerne til sig, ville folk rose
den flotte indsats samt den høje faglighed, som også eksister i det
offentlige.
En kliche-agtig tanke, som er blevet tænkt af mange samt diskuteret
af mange, men som ingen har fundet en løsning på.
